Vælg en side

Derfor skal du have et responsivt webdesign

Hvad er et responsivt webdesign?

Et responsivt webdesign betyder at man har en mobilvenlig hjemmeside. Det vil med andre ord sige, at ens hjemmeside/webshop automatisk tilpasser sig alt efter om den vises på smartphone, tablet eller computer. Det lyder måske ligetil – og det er det sådan set også – desværre er der stadig rigtig mange virksomheder, der ikke har et responsivt webdesign, hvilket er ærgerligt, fordi det hurtigt ødelægger brugeroplevelsen.

 

Med den hastigt stigende vækst i brugen af mobile enheder, er det kun blevet endnu vigtigere som virksomhed, at have en responsiv hjemmeside/webshop, således at kunder nemt kan navigere rundt på jeres hjemmeside og finde de oplysninger, de leder efter, uanset hvilken type enhed, de benytter. Derfor leverer vi i AWORK også altid responsive hjemmesider og responsive webshops.

 

Nedenfor præsentere vi 5 grunde til, hvorfor man som virksomhed SKAL have et responsivt webdesign.

#1 Mobilbrug stiger hastigt

I 2016 var der ifølge Danmarks Statistik fire ud af fem danskere mellem 16-89 år, der besøgte internettet via deres mobiltelefon. Hver måned fortsætter vores mobilforbrug med at vokse – og det gør sig ikke blot gældende i Danmark, men i hele verden! Det betyder, at der hver måned vil være flere og flere kunder, der ser jeres hjemmeside/webshop fra en mobil enhed. Hvis de finder det svært at interagere med jeres hjemmeside, vil de med stor sandsynlighed forlade den og i stedet besøge en konkurrents hjemmeside. Dermed mister I potentielle kunder.

#2 Online shopping via mobile enheder stiger hastigt

Online shoppen er meget nemmere end at hoppe i bilen og køre ud til butikken. Og det er endnu nemmere, hvis du kan gøre det i din sofa, mens du der fjernsyn! Ifølge Danmarks statistik er andelen af danskere, der handler via internettet, steget fra 65 pct. i 2011 til 77 pct. i 2016 – og disse tal forventes kun at stige yderligere i fremtiden! Desuden er der 54 pct. af de online købere, der forbereder deres køb hver gang de handler på internettet, ved at søge informationer om priser og sammenligne produkter. Er jeres hjemmeside ikke responsiv, gør I det langt sværere for potentielle kunder, at finde de informationer, de leder efter – og salget går derfor med stor sandsynlighed i stedet til en konkurrent.

#3 Responsive hjemmesider/webshops er godt for jeres SEO

Et responsivt webdesign er rigtig godt for jeres SEO – og SEO er vigtigt for jer, så I kan få mere trafik til jeres hjemmeside! Google anbefaler at man har et responsivt webdesign og responsive hjemmesider/webshops vil derfor ligge bedre i Googles søgeresultater sammenlignet med de hjemmesider/webshops, der ikke er responsive. Det skyldes at responsive hjemmesider, som tidligere nævnt, giver en langt bedre brugeroplevelse. Desuden kan Google bedre lide hjemmesider, der bruger én enkel URL kontra flere forskellige URL’er til separate mobilversioner af webstedet.

 

#4 Én hjemmeside er lettere at håndtere og giver højere R.O.I

Der er stadig mange virksomheder, der bruger to hjemmesider: 1) deres primære hjemmeside og 2) en mobilversion af deres hjemmeside. Det betyder, at begge versioner skal opdateres og vedligeholdes, hvilket er ineffektivt! Med et responsivt webdesign tilpasser jeres hjemmeside sig automatisk til den enkelte enhed, hvilket betyder, at jeres virksomhed kun skal koncentrere sig om at opdatere og vedligeholde én hjemmeside. Det betyder samtidig lavere omkostninger i forhold til content management på jeres hjemmeside og dermed en højere R.O.I (Return On Investment).

 

#5 Et responsivt webdesign øger brugeroplevelsen 

Der er massere af forretningsmæssige grunde til at implementere et responsivt webdesign, men i sidste ende kan det hele forbindes til målet om at øge brugeroplevelsen for sit publikum. Et brugervenligt webdesign øger chancerne for, at brugerne bliver på jeres hjemmeside og vil dermed også i højere grad konvertere jeres hjemmesides trafik til kunder.

 


Skal vi hjælpe jer med at lave en responsiv hjemmeside?

Kontakt os for en uforpligtende snak:

Telefon: 88374788

E-mail: [email protected]

  • Kunne du bruge artiklen?
  • Ja   Nej
 
Share This

Del artiklen!

Del artiklen med venner og bekendte.