Vælg en side

Sådan fungerer Magento Multi Store

Hvis man er ejer af en webshop og sælger flere forskellige former for produkter, vil man som regel have alle sine produkter det samme sted. Det giver mening, fordi det er lettere og mere praktisk at styre ens produkter fra det samme sted. Problemet er dog bare, at de fleste kunder ikke bryder sig om webshops med for meget indhold og for mange produkter, der ikke har noget til fælles. Det skyldes, at den generelle navigation og det at finde et bestemt produkt, hurtigt kan blive en kamp for dem.

Magento Multi Store kan hjælpe jer!

Magento Multi Store har flere dimensioner og giver jer mulighed for at have flere forskellige online butikker med sammen back-end system. Dine butikker kan desuden køre på separate domæner, uden front-end tilknytning til hinanden. Det betyder med andre ord, at I slipper for at skulle logge ind på forskellige website installationer for at styre jeres indhold. Det kan fx være man ønsker at adskille og drive sin webshop på flere forskellige sprog med unikke priser og indhold.

 

Montara Watches er et eksempel på en webshop, der benytter Magento Multi Store.

 

 

Magento Multi Store er en fordel fordi:

  • Dine kunder vil finde din webshop let at udforske. Du kan oprette et rent og præcist site , som vil give en forbedret
    kundeoplevelse.
  • Site management bliver lettere. Du vil have et centralt panel med evnen til at ændre tema og begrænse udvidelser. Hver butik kan have deres individuelle identitet
  • Kundekonti bliver lettere at administrere. Desuden kan du levere forskellige betalings- og forsendelsesmetoder til forskellige regioner.
  • Du kan nemt tilføje nye kataloger og kategorier uden at miste kontrollen over dem.

Hvordan fungerer det?

Den bedste måde at forstå Magento Multi Store på, er ved at opstille det som “niveauer” i et hierarki. På det øverste niveau har vi det vi kalder “Globalt”. Dette niveau definerer standardværdierne for forskellige attributter, som produkter eller kategorier kan indeholde.

 

Webshop

Er det næste niveau og kan ses som værende grundlaget for jeres butik. For forskellige Magento webshops er det muligt at:

 

  • Oprette en særskilt kundebase eller dele kundekonti inden for alle webshops.
  • Lave forskellige valutaer
  • Skabe forskellige produktpriser eller lave priser globalt (dvs. priser der er gældende for alle webshops)

 

Butik

Butikkerne er det næste niveau og kan ses som værende “børn” af jeres webshops. Det er jeres egentlige produktkatalog. Produkter og kategorier styres på butiksniveau – der vil være en “Root Category” (Dvs. den overordnede hovedkategori) for hver butik. I forhold til at administrere jeres butikker er det værd at vide at:

 

  • Alle butikkerne på et websted deler de samme kundekonti.
  • Valuta og priser er ens for alle butikker.
  • Forskellige butikker kan have forskellige produkter tildelt.

 

Butiksvisning

Butiksvisning eller “Store View” bruges oftest til at håndtere forskellige sprog på jeres webshop. I vil typisk have én Store View pr. sprog. Med Store View kan du:

 

  • Have samme “Root Category” for alle Store Views.
  • Indstille forskellige priser afhængigt af visning.

Konceptet i praksis

Forestil jer at I sælger elektronik, software og DVD’er. Til det vil I oprette tre forskellige webshops og I vil gerne have dem liggende på separate underdomæner. Det vil fx se således ud:

 

  1. Virksomhedsnavn.dk/elektronik
  2. Virksomhedssnavn.dk/software
  3. Virksomhedsnavn.dk/DVDer.

 

På det første domæne vil I gerne sælge mobile enheder og computer, så derfor opretter I to separate butikker til dem. Hver af disse butikker har mange kategorier og underkategorier, så det giver mening at opdele disse. Fra jeres webshop vil jeres kunder kunne skifte mellem butikkerne.

 

Derudover vil I under siden /elektronik gerne have en underside til mobiltelefoner og computere. Siden med mobiltelefoner ønsker I skal være tilgængelig på dansk og engelsk og siden med computere skal være tilgængelig på dansk, engelsk og tysk. På den måde vil der være to butikker for mobile enheder og tre butikker for computere.

 

Følgende skema illustrerer ovenstående:

 

 

Ligesom så mange andre systemer kan Multi Store-systemet i starten være komplekst, men vi anbefaler stærkt at planlægge din webshop-struktur før du begynder at tilføje elementer, så du sikrer, at du opbygger et logisk system, der stadig vil være logisk i takt med at din virksomhed vokser.

 


Skal vi hjælpe jer med at komme i gang?

Kontakt os for en uforpligtende snak:

Telefon: 88374788

E-mail: [email protected]

  • Kunne du bruge artiklen?
  • Ja   Nej
 
Share This

Del artiklen!

Del artiklen med venner og bekendte.