+45 88 37 47 88

Så mange kunder mister du med et dårligt webdesign

Mange virksomheder er ikke klar over, hvor vigtigt et godt webdesign er i forhold til at tiltrække flere kunder. Et godt webdesign kan mere end blot at se flot ud. Det forbedrer brugeroplevelsen, styrker dit brand, øger trafikken på din hjemmeside og vigtigst af alt fører til mere salg.

 

Tænk på et godt webdesign som førstehåndsindtrykket af din virksomhed. Det er det, dine kunder forbinder dig med. Din hjemmeside udgør en stor del af din corporate identity, fordi den reflekterer tilbage på dit brand og din virksomhed. Har dit webdesign et professionelt udseende, vil brugerne som regel også anse din virksomhed som værende professionel – og omvendt. Et godt webdesign er altså essentielt for, hvordan potentielle kunder opfatter din virksomhed. Det gælder uanset om du er ejer af en webshop eller et bureau, der sælger en bestemt ydelse. Men hvornår har man et godt webdesign?

 

Her kommer fire eksempler på, hvordan du kan opnå et godt webdesign.

Et godt webdesign er designet på baggrund af den enkelte virksomhed

Et godt webdesign bør tage udgangspunkt i din virksomhed og dit brand. Derfor er definitionen af et godt webdesign heller ikke entydig, men forskellig fra virksomhed til virksomhed. Det handler om at kende dine kunder og hvordan de interagerer med netop din hjemmeside.

Et godt webdesign er enkelt, professionelt og brugervenligt

Et uoverskueligt og uprofessionelt webdesign er svært at navigere rundt i. Det betyder som regel at brugerne bliver irriteret over at skulle bruge unødvendig tid på at finde de informationer, de leder efter. Konsekvensen er, at de hurtigt forlader din hjemmeside og dermed mister du potentielle kunder.

Et godt webdesign indeholder ’Call-To-Action’ (CTA)

CTA hjælper dig med at få dine kunder til at gøre det, du gerne vil have dem til. Det kan fx være tilmelding af et nyhedsbrev, kontakt af din virksomhed, bekræfte et køb osv. Der findes adskillige måder, hvorpå man kan optimere sin brug af CTA. Det handler bl.a. om gøre den synlig og bruge de rigtige ord/symboler.

 

hjemmesider med call to action

Eksempel på brug af CTA på vores hjemmeside

Et godt webdesign indeholder god og klar tekstforfatning

Hjemmesidebrugere ønsker ofte hurtig infomation. Derfor er det vigtigt at bruge tid på tekstforfatningen af din hjemmeside. Først og fremmest er det vigtigt, at dine kunder ikke er i tvivl om, hvem din virksomhed er og hvad den tilbyder. Derudover et det vigtigt ikke at skrive unødvendigt lange tekster, fordi brugerne som regel alligevel ikke læser dem. De skimmer snarere efter de informationer, de søger. Derfor er det en god idé at bruge overskrifter, underoverskrifter og tekster i punktform. Således sikrer du en klar formidling af den information, din virksomhed ønsker at afsende.

 

Så hvor mange kunder mister du med et dårligt webdesign? Det er i høj grad op til dig selv. Faktum er, at din hjemmeside er altafgørende for, hvordan potentielle kunder opfatter din virksomhed. Opfylder din hjemmeside ikke ovenstående råd, vil det med garanti kunne hjælpe dig godt på vej med at få trafikoptimeret din hjemmeside og dermed skaffe flere kunder.

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Kunne du bruge artiklen?
  • Ja   Nej