Vælg en side

Hvad er cache?

Cache er et digitalt lagersystem, der automatisk gemmer baggrundsdata fra fx. hjemmesider og webshops, så hjemmesiden kan loade hurtigere. Første gang du besøger en hjemmeside, som fx. awork.dk, vil du måske opleve, at det tager et lille stykke tid at åbne siden. Det skyldes, at der skal downloades en masse tekstiler samt billedfiler op på din skærm. Lukker du derimod ned for siden og åbner den igen, vil du opleve, at hjemmesiden loader hurtigere end før, fordi alle tekstfiler og billedefiler nu er blevet cachet ned på din computer.

 

Cache er altså til for at hjælpe med hurtigere at loade de hjemmesider, du hyppigt besøger for at gøre brugeroplevelsen bedre.

Hvad er så forskellen på cache og cookies?

Cookies er små tekstfiler, der lagres på din computer. De er designet til at lagre en nødvendig mængde data samt tilgå allerede lagrede oplysninger. Cookies er vigtige for at få hjemmesider til at fungere. Det er fx. cookies, der er med til at huske varer i din indkøbskurv, når du shopper online samt personlige loginoplysninger, præferencer, brugeradfærd, brugerindstillinger m.m.

 

Så cookies og cache lagrer begge informationer på din computer, men informationerne er forskellige. Cookies gemmer nødvendige oplysninger om brugeren, mens cache gemmer oplysninger om den hjemmeside, du besøger. Ligheden mellem de to er, at begge ting er designet for at øge brugeroplevelsen.

 

Hvad er cache?

 

Hvornår bør man tømme sine cache?

Nogle gange kan det være en god idé at tømme sin cache, fordi de gamle filer kan give problemer med at vise hjemmesider, fordi din browser viser en forældet version af den hjemmeside, du besøger. Hvis du fx. har foretaget ændringer på din hjemmeside og de ikke vises eller hvis du oplever dårligt formaterede hjemmesider, ufuldstændige billeder m.m, kan det med stor sandsynlighed løse problemet, hvis du tømmer dine cache data.

Sådan sletter du cache i din browser:

Chrome: 

  1. Oppe i højre hjørne af din browser finder du tre prikker. Klik på dem og vælg “Flere værktøjer”
  2. Klik herefter på “Slet browserdata…”
  3. Marker både “Cookies og andre websitedata” og “Billeder og filer, der er gemt i cache”
  4. Klik herefter på “Ryd data”

Internet Explorer:

  1. I Internet Explorer vælger du “Funktioner” og derefter undermenuen “Internet indstillinger”
  2. Under fanebladet “Generelt” klikker du på “Slet filer”
  3. Når du har tømt cacheen så genstartes browseren, og hjemmesiden opdateres

Firefox:

  1. Åben “Indstillinger” og gå under fanen “Privatliv”
  2. Klik på linket “rydde din historik” og vælg “Cache”
  3. Klik nu på “Ryd nu”

Safari:

  1. Klik på “Safari”
  2. Klik på “Indstillinger”
  3. Vælg fanebladet “Anonymitet”
  4. Under “Cookies og andre data fra websider” klikker du på knappen “Fjern alle data fra websteder”
  5. Klik nu på knappen “Fjern nu”

 

  • Kunne du bruge artiklen?
  • Ja   Nej
 
Vi søger kollegaer!
AWORK Webbureau Nyhedsbrev

Vil du have hemmelige våben i din indbakke?

Intet går vores næse forbi og vi holder dig derfor opdateret med alt lige fra Mark Zuckerbergs seneste Facebook-opslag til Googles nyeste våben indenfor kundekonvertering!

Velkommen, det er fedt at have dig med ombord :-)